E10. En strøm af grønne biler

Det er, som bekendt, vanskeligt at spå - og især om fremtiden. Men i denne sidste episode af Dyt i Danmarkshistorien vil vi alligevel gøre forsøget. Der tegner sig tre store tendenser for fremtidens bil: Den er grøn, den er sikker i trafikken og den kan køre selv. I dette afsnit kører Mette og Christian i tre forskellige biler, der hver især giver et bud på fremtidens bil. Imens tager de en snak om, hvordan fortiden måske kan fortælle os noget om, hvor vi er på vej hen. Tilrettelæggelse, optagelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp med hjælp fra Cille Marlene Sørensen Lyddesign: Frederik Ludwigs med hjælp fra Anthon Broder Bach Fokdal Medvirkende: Mette Boritz, Christian Grau Podcasten er produceret af BEAM Audio Agency for Nationalmuseets mediehus, Vores Tid.Biler udlånt af Toyota Danmark, Share Now & Mercedes-Benz. Arkivklip af Rådet for Sikker Trafik.

Om Podcasten

Danmarkshistorie med foden på speederen, så du næsten kan lugte benzinen og mærke vinden i håret på turen rundt i vores fælles historie. Bilentusiast Christian Grau og museumsinspektør Mette Boritz fra Nationalmuseet kører ud i det blå i forskellige, ikoniske biler, der på hver deres vis har været med til at tegne vores fælles historie.Fra efterkrigstidens folkevogn over hippiernes folkevognsrugbrød og yuppiernes åbne sportsvogne til nutidens elbiler. Undervejs fortæller Christian Grau om bilens køreegenskaber, udstyr, lyden af motoren og alle andre relevante detaljer, som bidrager til at sætte bilen ind i den tid, den blev lanceret.Mette Boritz giver det historiske perspektiv: Hvordan så samfundet ud på den tid, bilen blev skabt? Hvilke behov skulle bilen opfylde, og hvad skulle den signalere? Hver gang parkerer de to bilen et sted, som siger noget om bilen og tiden.En ægte bilnørd, som har oplevet det meste af bilhistorien bag rattet, fortæller med: Nemlig tidligere racerkører Thorkild Thyrring.Tilrettelæggelse, optagelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp med hjælp fra Mads Karenkewitsch, Simon Akselsen og Cille Malene Sørensen. Lyddesign: Frederik Ludwigs med hjælp fra Anthon Broder Bach Fokdal. Medvirkende: Mette Boritz, Christian Grau og Thorkild ThyrringPodcasten er produceret af BEAM Audio Agency for Nationalmuseets mediehus, Vores Tid og 24syv.