Cykelstyrtet - interview med sanger og musiker Astrid Engberg

Sanger og musiker Astrid Engberg styrtede som 19-årig i 2006 på sin cykel og fik en livsomvæltende hjernerystelse, som stadig påvirker hendes liv i dag. I afsnittet taler vi om at være på vej ud i livet og miste alt. Om at leve med døden tæt på og være mere alene end de fleste på et helt liv. Hvordan hun hver dag insisterer på at være nærværende i en verden, der går hurtigt, når man har et hovedtraume - og om at finde lykken som menneske, kunstner og mor i et liv med kroniske smerter.

Om Podcasten

Hvad sker der, når hjernen bliver rystet, og verden bliver vendt på hovedet? I podcastserien "En Rystet Verden" interviewer journalist og sociolog Anne Sofie Hoffmann Schrøder en række forskellige folk med rystede hjerner og fagfolk for at skabe en større og nysgerrig samtale om hjernerystelse og længerevarende symptomer.Serien ønsker at ruste lytterne til at navigere i den komplekse tilstand og i debatten om, hvordan vi som ramte, fagfolk og pårørende forholder os til den hyppigste hjerneskade, som hvert år ryster tusindvis af danskeres liv. Podcastserien er tilrettelagt og produceret af Anne Sofie Hoffmann Schrøder i samarbejde med Dansk Center for Hjernerystelse.-------------------------------------------------------------------------------------Dette materiale er støttet økonomisk af Offerfonden. Materialets udførsel, indhold og resultater er alene forfatternes ansvar. De vurderinger og synspunkter, der fremgår af materialet, er forfatterens egne og deles ikke nødvendigvis af Rådet for Offerfonden.