Overgangsalder - de følelsesmæssige forandringer

Hedeture, dårlig søvn, tørre slimhinder og smerter i led og muskler. Dem har du helt sikkert hørt om og/eller oplevet, men hvad den følelsemæssige turbulens der også følger med? Dagens gæst er Maria Trier, som er én af kvinderne bag Menokind, et online community om overgangsalder. Maria blev i 4 år fejlbehandlet med antidepressiv medicin, da lægerne troede hun havde depression og angst. Intet hjalp og hun fik det bare værre og værre. Det var nemlig i stedet hormonmangel og overgangsalder. Lyt med når Karina og Maria dykker ned i den psykiske del af OA også, når alting føles anderledes end før og man får lyst til at spørge; Hvem er jeg nu og hvor skal det ende? (denne podcast er ikke med video)

Om Podcasten

Podcast om små og store ting i livet. Følelser, begreber og tendenser som Karina møder på sin vej og er nysgerrighed på at vide mere om. Livet er som bekendt ikke et glansbillede, men fuld af læring og knubs på vejen. Selv er Karina blevet kaldt en Følsom Tonser da hun var ung, fordi hun har levet for fuld skrue med en tro på at det nok skulle gå, det har givet hende nogle fantastiske oplevelser, men også nogle hak i tuden på vejen. Hun er meget interesseret i hvorfor vi reagerer som vi gør, vores relationer med hinanden, og hvad vi måske kan forbedre og hvad der ikke kan gås på kompromis med.