3:4 - Frygten

Den nye diagnose får Mine til at se kørestole overalt omkring sig. Frygten for selv at få brug for hjælp til at gå forfølger hende. Tanken om at være til besvær eller ikke selv være herre over egen krop er skræmmende. Men hun må lære at vænne sig til en krop, der ikke kan det samme som før, og derfor møder hun en mere erfaren skleroseramt, som har brugt den frygtede kørestol i mange år. Medvirkende: Matthias Kant, Overlæge på Sygehus Sønderjylland. Line Vejlgaard-Laursen, Psykolog på Sclerosehospitalet i Haslev. Anders Kolbo, sklerosepatient. Martin Fredsted Kjær, kæreste. Tilrettelæggelse: Mine Suurballe. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 26. maj 2021).

Om Podcasten

Da Mine Suurballe er 29 år, slår livet en kolbøtte. Hun har ikke været på sygehuset, siden hun blev født, men nu siger lægerne, at hun har den kroniske sygdom Multipel Sklerose. Mine, der er journalist og radiovært, begynder at optage sin hverdag, og opsøger andre med mere erfaring med sygdommen for at forberede sig på, hvad der måske venter hende, når hun skal lære at leve med en kronisk diagnose.