Afsnit #26: Konverteringsoptimering (CRO) i virkeligheden og hverdagen

Hvordan får man flere kunder til at trykke "køb nu"? Det dykker vi ned i sammen med Kim Gaba fra Creativ Company. Afsnittet handler om konverteringsoptimering – ikke som teoretisk buzzword, men med fokus på praktiske hacks, der rent faktisk virker i hverdagen. Lidt om dagens gæst:Kim Gaba er E-commerce Optimization Manager hos Creativ Company. Han har arbejdet med e-handel og digital optimering i over 5 år, med fokus på at forbedre kundeoplevelser og skabe vækst gennem innovation og dataanalyse. Tidligere har han arbejdet som e-handelskonsulent og e-commerce manager, og drevet sin egen virksomhed inden for møbel- og interiørdesign. Creativ Company er en af de største online hobbybutikker i Europa, der tilbyder over 20.000 kreative produkter og 4.500 gratis idéer til hobbyprojekter for både private, institutioner og B2B-kunder, med fokus på kreativitet, leg og læring.  

Om Podcasten

Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker med brands og marketingfolk fra "den virkelige verden". Dem, der ikke har travlt med at jagte branchepriser, men resultater.Dem, der ikke kloger sig på LinkedIn, men lever stille. Og godt.Dem, der ikke har noget at sælge og får noget personligt ud af at dele ud af tips og tricks på en podcast, men som gør det alligevel, fordi de er rare mennesker. Vi giver taletid og rampelys til SMV'er og marketingafdelinger, som de er flest og med de begræsninger, der kendetegner en helt almindelig hverdag i vores branche; med chefer, der ikke forstår marketing, budgetter, hvor der skal tænkes kreativt for at finde plads til det hele, og produkter, som på ingen måde sælger sig selv.Lyt med, og bliv klogere, underholdt og/eller inspireret, mens du er på vej videre.