Afsnit #32: Viden, sparring og indsigter uden marketingkollegaer

Hvordan holder du dig opdateret og udvikler dig, når du er den eneste marketingperson i din virksomhed? I dette afsnit taler vi med Paul Falconer, Marketing Manager hos Oestergaard, om at finde faglig sparring, få kritiske spørgsmål fra de rette mennesker og navigere i en verden, hvor alle har en holdning til marketing, selv med tvivlsom faglig baggrund. Lyt med og få indsigt i, hvordan du kan styrke din faglighed – også uden et marketingteam omkring dig.Oestergaard laver lidt af hvert - Deres første prioritet og den store del af det internationale firma beskæftiger sig med at lave maskiner til noget der kalder sig "rendering" og det er ikke computer rendering, som man ellers kunne tro. Oestergaards maskiner bearbejder biprodukter fra slagteriindustrien og fiskeindustrien, alt det man normalt smider ud - og laver det om til fedt og proteiner som bruges til dyrefoder, aqua foder, hunde- og kattemad samt alt muligt andet som kosmetik og medicin og sådan. Derudover har de også en afdeling, der laver kæmpestore industrielle frysetørrer og en afdeling, der laver maskiner til fødevareindustrien, der bearbejder forskellige fødevarer.Paul Falconer er Marketing Manager/Head of marketing hos Oestergaard. Han har arbejdet med marketing og kommunikation siden 2011, hvor han blev uddannet med en kandidatgrad i Medievidenskab. Han har bl.a. været nogle år i B2C verdenen og har også arbejdet freelance, men har i de sidste 6 år været i B2B marketing. Hans personlige interesse for marketing har gjort ham til en "jack-of-all-trades", der forsøger at kunne lidt af hvert inden for markedsføring og plejer at kreere alt in-house selv.

Om Podcasten

Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker med brands og marketingfolk fra "den virkelige verden". Dem, der ikke har travlt med at jagte branchepriser, men resultater.Dem, der ikke kloger sig på LinkedIn, men lever stille. Og godt.Dem, der ikke har noget at sælge og får noget personligt ud af at dele ud af tips og tricks på en podcast, men som gør det alligevel, fordi de er rare mennesker. Vi giver taletid og rampelys til SMV'er og marketingafdelinger, som de er flest og med de begræsninger, der kendetegner en helt almindelig hverdag i vores branche; med chefer, der ikke forstår marketing, budgetter, hvor der skal tænkes kreativt for at finde plads til det hele, og produkter, som på ingen måde sælger sig selv.Lyt med, og bliv klogere, underholdt og/eller inspireret, mens du er på vej videre.