Afsnit #41: Marketingøkonomi: Budgettering, indkøb, kategorianalyser mv.

Du har ikke uendelige ressourcer, så kunsten er at få mest muligt ud af dem og prioritere rigtigt. I marketing handler det ikke kun om kreativitet – men også om at sikre, at indsatsen betaler sig. Hvordan arbejder du strategisk med budgetter, nøgletal og rapportering, når du ikke er økonom?Markberg er en virksomhed på 22 medarbejdere, som producerer tasker og accessoires. Markberg er stiftet af Mette Astrup og Rune Klemmensen, som danner par både privat og professionelt og startede i sin tid som en ægte ”glove-story” i 2008, hvor det primære produktsortiment bestod af handsker, hvorefter universet har udviklet sig til tasker, bælter, punge og en lang række andre accessoires. Markberg repræsenterer enkelthed og rent, skandinavisk design og var blandt de første til at introducere zero-waste i læderproduktionen, og er ligeledes kendt for produktionen af recyclede tasker, som er produceret af 100% genanvendt forbrugerplastik.Malene er Head of Ecommerce hos Markberg og har arbejdet i virksomheden 3,5 år og dermed haft en dagligdag i BTC og Fashion. Malene har en baggrund andet skincare branchen og har tidligere arbejdet hos virksomheder som Ecooking og Derma (Dermapharm) med både Marketing og E-commerce, og har i de helt tidligere dage i karrieren slået folderne hos blandt andet Arla og Fri Bikeshop. Malene har en bachelor i Marketing og Management Communication og en kandidatgrad i Corporate Communication.

Om Podcasten

Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker med brands og marketingfolk fra "den virkelige verden". Dem, der ikke har travlt med at jagte branchepriser, men resultater.Dem, der ikke kloger sig på LinkedIn, men lever stille. Og godt.Dem, der ikke har noget at sælge og får noget personligt ud af at dele ud af tips og tricks på en podcast, men som gør det alligevel, fordi de er rare mennesker. Vi giver taletid og rampelys til SMV'er og marketingafdelinger, som de er flest og med de begræsninger, der kendetegner en helt almindelig hverdag i vores branche; med chefer, der ikke forstår marketing, budgetter, hvor der skal tænkes kreativt for at finde plads til det hele, og produkter, som på ingen måde sælger sig selv.Lyt med, og bliv klogere, underholdt og/eller inspireret, mens du er på vej videre.