Afsnit #42: Sådan finder du en plads i en svær niche (Lifestyle/Fashion)

At skabe succes i en nichebranche kræver en skarp strategi. Hvordan finder du din plads, differentierer dig og tiltrækker de rette kunder? I dette afsnit dykker vi ned i, hvordan du arbejder med nichemarketing, skiller dig ud fra konkurrenterne og navigerer i et marked, hvor ikke alle produkter er lige lette at sælge.Green Comfort er en dansk skovirksomhed fra Randers, der forener komfort, kvalitet og funktion i deres designs. Med fokus på fodens velvære udvikler de sko med deres unikke EnergySole™-indlægssåler, der sikrer optimal stødabsorbering og langvarig komfort. Virksomheden har en stærk tradition for håndværk og innovation og henvender sig til kunder, der ønsker både design og komfort i deres fodtøj.Casper Benjamin Holm er E-commerce Manager hos Green Comfort, hvor han har ansvaret for den digitale tilstedeværelse og online udvikling. Han er en del af ledelse og er med til at udarbejde og eksekvere på den ambitiøse vækststrategi som forhåbentligt ender med et godt exit i 2027 hvor virksomhedens ejer forventer at sælge virksomheden.Han har tidligere arbejdet som E-commerce Koordinator hos møbelkæden Møblér. Ved siden af sit arbejde driver han webshoppen Snotbuster.dk, hvor han sælger babyudstyr.

Om Podcasten

Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker med brands og marketingfolk fra "den virkelige verden". Dem, der ikke har travlt med at jagte branchepriser, men resultater.Dem, der ikke kloger sig på LinkedIn, men lever stille. Og godt.Dem, der ikke har noget at sælge og får noget personligt ud af at dele ud af tips og tricks på en podcast, men som gør det alligevel, fordi de er rare mennesker. Vi giver taletid og rampelys til SMV'er og marketingafdelinger, som de er flest og med de begræsninger, der kendetegner en helt almindelig hverdag i vores branche; med chefer, der ikke forstår marketing, budgetter, hvor der skal tænkes kreativt for at finde plads til det hele, og produkter, som på ingen måde sælger sig selv.Lyt med, og bliv klogere, underholdt og/eller inspireret, mens du er på vej videre.