Afsnit #45: Webshop/e-commerce som B2B

Bør B2B-virksomheder have en webshop? Det mener mange – men alligevel halter mange bagud på e-commerce-fronten. I dette afsnit taler vi med Cecilie fra DENIOS, en B2B-virksomhed, der har taget springet og driver en aktiv webshop. Vi dykker ned i hvorfor og hvordan, og hvad det kræver at lykkes med e-commerce i en branche, hvor det stadig ikke er normen.Denios ApS leverer løsninger til sikker opbevaring og håndtering af kemikalier, gasflasker og litium-ion-batterier. Gennem faglig rådgivning og et bredt produktsortiment understøtter virksomheden sine kunder i at skabe sikre arbejdsforhold og beskytte både mennesker og miljø. Virksomheden har fysisk base i Fredericia, digital base på www.denios.dk og er en del af den tyske DENIOS-koncern repræsenteret i 23 lande. Deres kunder spænder fra enkeltmandsvirksomheder til større aktører inden for bl.a. produktion, fødevare- og medicinalindustrien.Cecilie Louise Troelsen er Marketing Manager hos Denios ApS, hvor hun de sidste 5 år har haft ansvaret for den danske markedsføring. Et ansvar, der dækker alt fra virksomhedens webshop til annoncering. Med sig har hun en kommunikationsfaglig kandidat og en baggrund inden for copywriting.

Om Podcasten

Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker med brands og marketingfolk fra "den virkelige verden". Dem, der ikke har travlt med at jagte branchepriser, men resultater.Dem, der ikke kloger sig på LinkedIn, men lever stille. Og godt.Dem, der ikke har noget at sælge og får noget personligt ud af at dele ud af tips og tricks på en podcast, men som gør det alligevel, fordi de er rare mennesker. Vi giver taletid og rampelys til SMV'er og marketingafdelinger, som de er flest og med de begræsninger, der kendetegner en helt almindelig hverdag i vores branche; med chefer, der ikke forstår marketing, budgetter, hvor der skal tænkes kreativt for at finde plads til det hele, og produkter, som på ingen måde sælger sig selv.Lyt med, og bliv klogere, underholdt og/eller inspireret, mens du er på vej videre.