Hvorfor lyder de alle ens?

”Hvorfor lyder politikere tit på samme måde?” Det spurgte en af vores lyttere om, og det tager vi op i dette første afsnit af anden sæson, hvor vi blandt andet analyserer sportskommentatoren, juristen og præsten. Hvad er det der får de enkelte fags stemmer til at lyde på en bestemt måde? Hvordan bruger de fx artikulation, tryk og udsving i stemmens toneleje? Og hvad sker der når stemmen slet ikke passer til jobbet? Lyt med og bliv klogere af at høre stemmer.

Om Podcasten

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer.Find os på Facebook: Vi hører stemmer