Sprogense

Dette er en liveoptagelse fra Dansk Sprognævns festival Sprogense. Her taler vi om hvorfor det er nødvendigt med en podcast om stemmer, hvad der sker, når nogen taler meget højt i toget og hvordan vi kan sige mere om stemmer end at de er gode eller dårlige. Vi læser nyhederne som var det børnebøger og Bibelen som en sportskommentering. Vi lytter også til bl.a. Annika Aakjær, Adrian Hughes og Mørkeland og diskuterer om stemmerne hjælper ordene på vej eller ej. Så kom med os til Bogense!

Om Podcasten

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer.Find os på Facebook: Vi hører stemmer