Stemmen i moderne retorikforskning med ph.d.-stipendiat Thore Keitum Fisker

Når vi hører stemmer, spiller vores normer og forventninger en stor rolle i forhold til hvad vi synes er rigtigt og passende. Ph.d.-stipendiat Thore Keitum Fisker fortæller i dette afsnit om moderne retorikforskning og om hvordan han forsker i stemmens og kroppens betydning for ideologier. Hvordan skal man fx tale i politik for at blive taget seriøst? Og hvad sker der med Mette Frederiksen under coronapressemøderne? Endelig taler vi om, hvad det gør ved ukrainerne at det er Luke Skywalker der advarer dem om luftangreb.

Om Podcasten

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer.Find os på Facebook: Vi hører stemmer