Stemmer for klimaet

Hvem bliver hørt i klimadebatten, og hvorfor når deres stemmer længere ud end andres? I sæsonens sidste afsnit analyserer vi fire fremtrædende stemmer i kampen for klimaet og biodiversiteten. Både for at støtte kampen med vores faglighed og for at vise kommende debattører hvad der skal til for at blive hørt og husket. Sebastian Klein siger det meget fint i afsnittets indledning: det er nødvendigt at skille sig ud, og man skal kunne lade sig begejstre. Uanset hvilket felt man arbejder indenfor.

Om Podcasten

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer.Find os på Facebook: Vi hører stemmer