Troværdighed, krop og store rum med teolog Helene Dam

Præster, sangere og talere oplever rummet som en vigtig med- eller modspiller. Vi har inviteret teolog, sanger og retoriker Helene Dam ind til en snak om hvordan vi bevarer troværdigheden i svær akustik som fx præster og præsidenter kan opleve. Når der er styr på stemme og krop fanger vi folks opmærksomhed og kan tilmed få en bedre eksamenskarakter! Helene fortæller om sin nye bog “Skriften i munden” og om hvordan hendes egen stemme har forandret sig gennem livet.

Om Podcasten

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer.Find os på Facebook: Vi hører stemmer